Så skulle der være oprettet kampadvisering for alle hold.

Det har ikke været helt simpelt at sætte op, og der havde da også indsneget sig en enkelt fejl. Trods det – og selvom jeg havde bedt om tilbagemelding, så hørte jeg intet om dette, før jeg selv spurgte én af holddeltagerne om det fungerede.

Det er vigtigt at jeg får at vide om der er noget der er forkert eller uhensigtsmæssigt.

Kampene bliver adviseret én dag før kampstart og én gang på kampdagen.

Adviseringen sker i henhold til det planlagte, og tager således ikke hensyn til flyttede kampe, eller spillererstatninger – sådanne afvigelser skal I ikke melde, idet der ( foreløbig ) ikke vil blive taget hensyn til dette i systemet. Hvis I har en afløser til en kamp, og modtager en advisering, kan I jo sende adviseringen videre til afløseren.

Jeg håber i finder systemet brugbart.

Hvis I synes det er “træls” med disse mails fra turneringsnyt, så kan i selv afmelde mailadviseringen ved at redigere Jeres profil.

I kan eventuelt anvende RSS-feed i stedet for. I vil så i browseren kunne se når der er nye indlæg. Jeg vil så anbefale chrome browserens feed-funktion.