Åbent hus arrangement lørdag d. 24. oktober 2015

For at skaffe opmærksomhed på dette arrangement var der blevet indrykket en annonce i Bramming ugeavis, og vi havde været så heldige at avisen desuden havde lavet en fin halv sides omtale af klubben.

Det afviklede arrangement kan vist også godt betragtes som en succes, resultatet var i hvert fald en hyggelig dag hvor gæsterne kunne prøve at spille billard og deltage i nogle små konkurrencer med mulighed for at vinde en flaske vin.
Dagen gav i alt 8 nye potentielle spillere, der tog imod tilbudet om at spille gratis i 3 måneder eller betale 100 kr og spille frit i 5 måneder, dvs frem til den ny sæson starte i april 2016.

Der blev i øvrigt taget nogle billeder fra åbent hus dagen, som kan ses under billedgalleriet.

Vi er nu i gang med at træne de nye spillere og håber at så mange som mulig vil blive faste medlemmer efter prøvetiden på henholdsvis 3 eller 5 måneder er overstået.

Turneringsleder
Helmer J. Pugh