Blog Image

Turneringsnyt

3 Interne turneringer

Interne Posted on Mon, October 31, 2016 17:42:23

Hej alle billardspillere !

Nu starter vi en skomager turnering, der spilles indledende turnering , hvor der spilles alle mod alle med afslutning op til vor juleafslutning lige før jul.

Desuden starter vi også klubmesterskab op her i starten af november ligeledes i puljer, hvor der spilles alle mod alle og hvor de 2 bedste fra hver pulje går videre. Finale afvikles umiddelbar før vor Nytårsgalla der bliver fredag d. 20. januar 2017.

Dartturnering

Som noget nyt bliver der nu mulighed for at prøve at spille dart også. Der er indkøbt 3 sæt dartpile, så alle kan gå i gang med at prøve at spille, der er også kopieret spilleregler for foreløbig 5 forskellige dartspil.

Vi vil indlede med at spille en meget let og enkel form for dartturnering, hvor alle kan være med
et spil der kaldes “kill” Dette spil er meget enkelt, kort fortalt skal første spiller kaste 3 pile og det samlede antal point skal den efterfølgende spiller score over ellers mister han et liv. Hver spiller får tildelt 3 liv, og når en spiller mister det sidste liv ryger han ud af turneringen. Der fortsættes indtil der kun er en vinder tilbage.

Der er ophængt tilmeldingsedler til alle 3 turneringer.

Vi håber som altid at der er rigtig mange der vil være med for jo sjovere bliver det jo.

Skynd jer at melde jer til sidste tilmelding er fredag d. 4. november

På turneringsudvalgets vegne

Helmer Pugh



Lindknud/Vejen Sommer 2016

Lindknud Posted on Mon, March 21, 2016 15:48:11

Hej alle medlemmer !

Grundspillet i Vinterturneringen er ved at være afsluttet med et fint resultat,

da det ser ud til at vi får 2 puljevindere, og så er det tid til at få styr på

den kommende sommerturnering, der forventes opstartet 11. april.

Efter en del puslespil, hvor vi efter bedste evne har forsøgt at imødekomme

alles ønsker om spilledag og 4- eller 5- mandshold har vi fundet en ny

holdopstilling.

Der er oprettet de 6 nye hold, der er tilmeldt Lindknud/Vejen Sommer

turnering. Se vedhæftede holdopstilling.

Vi skal også have fundet de 6 holdledere, og det vil jeg gerne overlade til jer

selv at vælge jeres holdkaptajn.

Jeg vil gerne have tilbagemelding, helst inden påske så vi kan give endelig

besked til

Lindknud.

Pva. spillerudvalg
Helmer



Åbent hus 24-10-2015

diverse Posted on Wed, November 11, 2015 17:56:47

Åbent hus arrangement lørdag d. 24. oktober 2015

For at skaffe opmærksomhed på dette arrangement var der blevet indrykket en annonce i Bramming ugeavis, og vi havde været så heldige at avisen desuden havde lavet en fin halv sides omtale af klubben.

Det afviklede arrangement kan vist også godt betragtes som en succes, resultatet var i hvert fald en hyggelig dag hvor gæsterne kunne prøve at spille billard og deltage i nogle små konkurrencer med mulighed for at vinde en flaske vin.
Dagen gav i alt 8 nye potentielle spillere, der tog imod tilbudet om at spille gratis i 3 måneder eller betale 100 kr og spille frit i 5 måneder, dvs frem til den ny sæson starte i april 2016.

Der blev i øvrigt taget nogle billeder fra åbent hus dagen, som kan ses under billedgalleriet.

Vi er nu i gang med at træne de nye spillere og håber at så mange som mulig vil blive faste medlemmer efter prøvetiden på henholdsvis 3 eller 5 måneder er overstået.

Turneringsleder
Helmer J. Pugh



Resume for 2014-15

DDBU Posted on Wed, October 07, 2015 13:34:14

Efter en rigtig god sæson 2014-15 er det vel på sin plads at lave et kort resume over de opnåede resultater.

Vi opnåede som det første at få puljevindere i oldboys turneringen i DDBU.

Efterfølgende gik holdet hele vejen og slog alle de andre puljevindere og endte op med at få det højeste snit i semifinalen og dermed fik Bramming æren af at blive vært for regionsfinalen for hele Jylland og Fyn.

Denne finale vandt holdet ligeledes og blev således regions-mestre i oldboys 2015.

Resultatet ved regions-mesterskabet var ligeledes så fint at Bramming billard også fik æren af at afholde landsfinalen for oldboys 2015.

Det blev en særdeles spændende og tæt finale, hvor Brammings hold mødte Bristol fra Odense, som de havde slået i de seneste to kampe, senest ved Regionsmesterskabet. Desværre var det Bristol, der denne gang slog Bramming med en ganske lille margin. Dermed endte Bramming med bronze, Rønne med sølv og Bristol med guld.

I Vejen-turneringen vinter 2014-15 blev et af Brammings hold ligeledes puljevindere og slog puljevinderne fra de øvrige puljer så Bramming endte med at vinde hele turneringen.

I Vejen-sommerturnering fik vi også denne gang et fint resultat i form af puljevinder, som i kampen med de øvrige puljevindere fik en fornem andenplads i hele turneringen.

Vedr. lokaleleje

Endelig har vi fået ændret aftalen med kommunen om leje af lokalerne så vi nu slipper for at skulle booke de timer vi bruger lokalerne, men tværtimod har vi fået en fast husleje og kan benytte lokalerne alle timer i døgnet alle ugens dage. Huslejen er endda blevet reduceret lidt i forhold sidste år.



Klubmesterskab

Interne Posted on Wed, October 07, 2015 12:57:15

Klubmesterskabet 2015.

Nu er det så blevet tid til at finde årets klubmester, vi har fået meget fin tilmelding til turneringen, som afvikles med indledende puljekampe. Der er 4 puljer, hvor der spilles alle mod alle og de to bedste fra hver pulje fortsætter til en finalerunde, der spiller fredag d. 18. december.



Holdskema vinter 2015-16

Lindknud Posted on Sat, August 22, 2015 17:18:45

Her har vi så de 6 hold som Bramming Billard stiller med til den ny Vejenturnering.

Pva. turneringsudvalg

Helmer



DDBU 2015-16

DDBU Posted on Tue, August 18, 2015 11:18:36

DDBU turneringer 2015-16


De nye turneringer i DDBU- regi starter ud midt i august og kører med spillerdage hver

14.dag.

Bramming billard har til den ny sæson i alt 5 puljer i Oldboys-turneringen, som

spilles på tirsdage fra kl. 9.00 (med enkelte undtagelser dog kampstart kl. 10)

Desuden deltager vi med 2 aftenhold i Serie 3, som har spilledage hveranden

torsdag og kampstart kl. 19.

Alle holdene er ophængt på tavlen i vort spillelokale.

Vi ønsker alle spillere en rigtig god sæson og håber at vi som tidligere år må klare os

med rigtig flotte resultater.

P.V.A.
Turneringsudvalget

Helmer Pugh



Vejen Vinter 2015-16

Lindknud Posted on Tue, August 18, 2015 10:58:10

Vejen Vinter 2015-16

Den nye Vejen vinter-turnering står lige for døren idet den starter primo september.

Turneringen spilles en gang hver 14. dag kl. 9.00

Bramming Billard får i alt 6 hold med i turneringen fordelt således :

2 hold onsdage

2 hold torsdage i ulige uger

2 hold torsdage i lige uger

De endelige hold bliver sat således at vi efterkommer spillernes ønske så vidt mulig og

forventes færdige til at blive opslået på tavlen i spillelokalet mandag d. 24. august.

P.v.a.
Turneringsudvalget

Helmer Pugh



Skomagerturnering 2015

Interne Posted on Thu, March 19, 2015 23:54:47

Nu er de indledende 3 puljer og de to semifialerpuljer afviklet.

Vinder af de to puljer blev henholdsvis Kurt Lind og Helmer Pugh

Finalen spilles bedst af 3 kampe og forventes afviklet fredag d. 20 marts.

Der er præmier til de to finaledeltagere.

Så er finalen også blevet afviklet og resultatet blev at Kurt Lind blev nummer 2, mens vinderen af skomagerturneringen blev Helmer Pugh.

Her ses et billede af de to glade vindere med deres vinpræmier.



Vejen Sommer 2015

Lindknud Posted on Thu, March 19, 2015 23:22:37

Her er de 6 tilmeldte hold fra bramming billard til Lindknud-Vejen sommer 2015.

Turneringen skal starte midt i april, og der kommer endelig turneringsplan med spilledatoer

i starten af april måned.

Bemærk at der er oprettet nye hold fordi der ikke var plads til to onsdags hold i turneringen, der er i stedet oprettet to mandags hold, to tirsdags hold et onsdags hold og et torsdags hold.